Windows Media Tools...

20.01.01

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Hej!

    Jeg ville gerne have haft instaleret: Windows media tools,men udgaven 7,0 ser ikke ud til at være anbefalet til udgave 95, men kun for 99 og 2000 udgaven.
    Hvad skal jeg så gøre.

    Venlig hilsen Jahn Poulsen


    Karbo svarer

    Hej Jahn

    Windows Media Tools er programmer, der bla. er beregnet til fremstilling af streamning video. Det er gratis programmer fra Microsoft, som har indgået i den meget store kampagne, Microsoft har kørt de sidste 3-4 år for at få anderkendt deres streaming formater. Og det er lykkedes - selvom de ikke helt har fået skovlen under MP3-formatet endnu.

    Jeg har selv leget en del med Tools-programmerne for et par år siden. Det er ret morsomt, og de virkede godt, i hvert fald dengang. Jeg brugte et DV-videokamera, hvor jeg hentede billede og lyd ind i et Vinnow Videum videokort. Derfra fremstillede jeg AVI-filer, som jeg kodede om til Windows ASF-formatet. Det var omstændeligt, men ret sjovt. Jeg har også moret meget med at lave ASF-filer udfra et lille web-cam med brug Microsoft Media Tools. Det var faktisk ret let. Jeg havde en idé om at lave små undervisnings-videoer til webben - men det blev ikke til noget - i hvert fald ikke i den omgang.

    Et tilbagevendende problem var de mange forskellige codecs, som de forskellige versioner benyttede. Codec'et bruges til kodning og afkodning, og der er både lyd- og billede-codecs. Problemet opstår, hvis afspilleren (typisk Windows Media Player) ikke genkender et af de codecs, der er benyttet ved fremstillingen. Så mangler enten lyd eller billede - og det har jeg oplevet mange gange.

    Du spørger om, hvilken version, du skal benytte. Det er helt umuligt at sige. Jeg ville selvfølgelig altid tage den seneste (jeg mener at vi er version 8.0 nu). Men jeg forstår ikke helt det med Windows 95. Er det en oldgammel pc vi taler om? Ellers må du da se at få opdateret til Windows 98SE eller Windows Me. Den seneste version har indbygget en del understøttelse for video-redigering. Og i øvrigt skal du har en god kraftig pc for at redigere video. De der codecs, de tager virkelig kræfter ud af CPU'en.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.