DOS-kommandoer under Windows ...

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • I modul 6b under harware-guides, skriver du man kan flette følgende to linjer ind i autoexec.bat:

    echo J | del c:\windows\temp\*.*
    echo J | del c:\windows\*.tmp

    Det har jeg naturligvis prøvet, men det resulterer i at min pc'er går helt i stå og skriver:

    alle filer i mappen bliver slettet
    vil du fortsætte (J/N):

    Der er ingen respons når jeg så trykker J eller N. Maskinen fryser bare.

    Hvad kan problemet være?

    Hilsen Leif Jacobsen


    Karbo svarer

    Hej Leif

    Jeg ved ikke hvor problemet ligger - det burde virke, især da du har en dansk version af Windows (men hvilken version?).

    Men jeg kan give dig en fremgangsmåde til qat finde løsningen. For DOS-kommandoer kan drille;1 der skal så lidt til, at de ikke virker.

    Du skal åbne en DOS-boks, og teste de enkelte kommandolinjer der:

    Som du kan se, virkede den ene hos mig. Du kan i øvrigt kopiere (paste) kommandoerne ind i boksen ved hjælp af de små knapper i værktøjslinjen over det sorte felt - det er noget lettere end at indtaste dem igen. Du kan også gentage kommandoer med F3.

    Test hver enkelt kommando - og se at den virker. Når du har fundet en, som virker, kan du markere den og kopiere den ind i autoexec.bat (ved hjælp af værktøjslinjen):

    Prøv dig frem!

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.