Tip 15. Vælg en startside

Når du åbner din browser, indlæses der automatisk en eller anden hjemmeside. Det gælder uanset, hvilken browser du benytter. Det er ikke helt ligegyldigt, hvilken startside, du benytter, og du har faktisk fire muligheder:

  • En blank side
  • En hjemmeside, som ligger lokalt på din egen PC
  • En fast side på nettet
  • Browser startside.

    Jeg vil meget anbefale, at du eksperimenterer med disse muligheder. Den blanke side er den letteste udvej. Browseren starter op med en tom side, og er øjeblikkeligt klar. En lokal hjemmeside er en god mulighed. Du laver din egen hjemmeside med de links, du oftest bruger, og den åbnes i browseren som startside. Jeg har selv sådan en lokal hjemmeside, men den ligger på mit skrivebord, som det er beskrevet andetsteds her.

    Den faste startside på nettet er en spændende sag. Her er virkelig mange, som er interesserede i at få dig til at benytte deres web-site, som startside. Det giver nemlig store besøgstal, som igen signalerer succes og måske medfører indtjening via reklamekroner. I 1998 så vi det norske selskab SOL komme med deres portal, som de kalder det. En hjemmeside som man håber, at mange vil bruge som startside. Her kan man også nævne Tele Danmarks Opasia, der fremstår som én af nettets store succeser - i kraft af, at den automatisk installeres som startside, når man installerer Internet-adgang via deres CD-ROM. Jeg bruger selv én af det danske nets bedste nyhedstjenester (det er min personlige mening), nemlig Computerworld som startside. Det giver mig daglig adgang til de seneste nyheder, hver gang jeg åbner browseren.

    Endelig kan du vælge at lade browseren vælge startside - men det er den dårligste udvej, for hverken Tele Danmarks, Microsofts eller Netscapes startside er særlig interessant. Vælg selv noget bedre!

    Hvordan gør man så? Jo i Internet Explorer skal du vælge Vis, Internet-indstillinger. Herefter er det enkelt:

    Herover er det letteste at browse til den side, du vil have som startside, og så klikke på knappen Brug aktuel side. I Netscape Navigator skal du tilsvarende vælge Edit, Preferences...:

    Her er det letteste tilsvarende at browse til startsiden og så klikke på knappen Use Current Page.


    [top]

    Næste tip
    Forrige tip

    Se også om generel forståelse af styresystemet Windows 95/98/Me

    Se også om installation af drivere til grafikkort under Windows 98