Backup af Outlook indstillinger

Her er et tip, som du måske kan bruge, hvis Outlook er dit e-mail-program. Det drejer sig om at få gemt email-indstillingerne, ens konto-oplysninger. For, som en læser skriver:
Jeg er den (u)lykkelige ejer af en Compaq Presario 5726. På det seneste er den begyndt at opføre sig en anelse ustabilt. jeg vil derfor formatere/geninstallere maskinen med den medfølgende "recovery Cd". Er der en måde hvorpå man kan gemme sine info om internet og e-mail indstillinger,herunder alle sine email konti ( har 11 stk ) så man ikke behøver at side og nørkle med det bagefter.
Det viser sig at Microsoft har lavet et lille program, som kan gemme disse konto-oplysninger, som angiveligt lagres i registreringsdatabasen. Disse data kan altså gemmes på Microsoft's egen server. Data'ne skulle også kunne gemme det som en fil, hvilket også ville være det mest logiske. Men det kan jeg ikke få til at virke. Anyway, en placering på Microsoft's server er også ok, hvis det virker. Og det lader det til. Du kan se et klip fra programmet her:

Det gemmer øjensynlig diverse Office-indstillinger inkl. Normal.dot fra Word og den slags. Den skulle også gemme email-konti - men du må prøve dig frem

Hent programmet Office Save My Settings her! OBS: URL'en kan ændres henad vejen; i så fald må du selv søge den på Microsofts site. Søg på teksten "Office Save My Settings".

Jeg fik tippet af Ole Kjeldsen fra Microsoft (tak for det!). Desværre er det ofte lidt svært selv at finde frem til sådan noget på Microsoft's site.

Et backup program

Du kan også prøve følgende: http://office.microsoft.com/downloads/2002/pfbackup.aspx (tak til Mick Langhoff for dette link).

Her er tale om et andet program, kaldet Personal Folders Backup Installation Wizard. Det sikkerhedskopierer email-data men ikke konto-indstillinger.

Når programmet er installeret, kan det aktiveres fra menuen: Filer --> Backup. Det er et ret simpelt program, der tilbyder at lave en backup af hele din PST-fil. Backup'en køres efter du har afsluttet Outlook:

Backup'en er simpelhen en fysisk kopi af den pågældende PST-fil. Altså en kopi, du lige så godt selv kan lave med fx stifinderen.


Jeg håber, at du kunne bruge disse tip! Skriv til os, hvis du har erfaringer med programmerne Office Save My Settings, Personal Folders Backup Installation Wizard eller et helt tredje ...


Copyright 2001 Michael Karbo.