Hjemmesiden til "Windows XP - lær det selv"Windows XP er en spændende nyskabelse indenfor Windows. Her kan du bl.a. læse:
|
|
Windows XP er interessant set udfra de den historiske udvikling af Windows i de forskellige versioner. For XP er ikke en ny udgave af Windows 98. Den er nærmere beslægtet med Windows NT, som du kan se af oversigten her:
Windows 3.11, 95 og 98 var netop videreudviklinger af MS-DOS, som er et 16 bit program. Windows NT er et rent 32 bit program. Uden at skulle gå i detaljer, så er der grundlæggende meget stor forskel på 16 bit og 32 bit programmer.
Windows 95 og 98 er altså videreudviklinger af MS-DOS. Dermed indeholder styresystemerne en masse 16 bit-kode.
I Windows 98 er der lagt et lag af 32 bit-kode ovenpå den gamle 16 bit-kode, som gør at alle Windows-programmer (som Word, Photoshop og Excel) kan afvikles. Windows-programmer er nemlig 32 bit-programmer; derfor kan de også afvikles under Windows NT (der er et rent 32 bit styresystem).
Ved at aflive Windows 98, siger Microsoft nu endeligt farvel til 1980'ernes 16 bit-programmering.
Som et rent 32 bit operativsystem er Windows XP i stedet beslægtet med:
og det er gode sager - stabile styresystemer, der kan håndtere masser af RAM og som kan "bære" store applikationer.
Styresystemet Windows 98 (og den elendige afsluttende version Windows Me) var i realiteten forældet og uden fremtidsudsigter ved udgangen af det forrige årtusinde. Ikke dermed sagt, at det ikke kan bruges til noget; jeg kører selv Windows 98SE på en af mine maskiner, og det bliver jeg formentlig ved med. Hvorfor skulle jeg ændre ved noget, der fungerer godt?
Problemerne med Windows 98-platformen var som nævnt, at den var baseret på gamle programlag med 16 bit-kode. Det er den tekniske forklaring. I praksis var problemerne især koncentreret om to forhold:
Jeg har altid været af den formodning, at man skulle have noget ordentligt hardware. Jeg har selv haft mulighed for at bygge pc'er og eksperimentere med ny hardware, og jeg har altid haft adgang til gode produkter. Min grundtanke er, at arbejdskraften er dyr. Min månedsløn er højere end prisen på en high-end pc. Faktisk mener jeg, at alle der dagligt sidder ved en pc, burde have det bedste kram, der findes - det har de fortjent. Arbejdet går også langt lettere, når man har noget ordentligt grej. Men det er en anden snak.
Problemet med Windows 98 var, at det ofte ikke kunne betale sig at udvide pc'en med nyt hardware - slet ikke med RAM. Jeg har eksperimenteret meget med det. Hvis man går fra 64 til 128 MB, så er der en enorm gevinst at hente. Ved at gå fra 128 til 256 MB er der stadig en vis gevinst, men den er ikke overvældende stor.
Men det kan ikke betale sig at have mere end 256 MB RAM under Windows 98. Den kan ikke administrere det. Jeg har haft både 392 og 512 MB i mine maskiner, og det er virkelig godt under Windows 2000 og Windows XP - bare ikke under Windows 98.
Det er ikke smart at Windows 98 ikke kan håndtere store mængder RAM, for med programmer som Photoshop og Fireworks, har man altså brug for RAM; de digitale billeder fylder godt.
Microsofts egne programmer som Word og Internet Explorer holder sig heller ikke tilbage - der ryger hurtig 50-100 MB RAM på den konto. Og så duer det altså ikke, at Windows 98 har problemer med at styre RAM over 256 MB.
Windows 2000 er et fremragende styresystem, som jeg kun kan anbefale på det varmeste. Det er bare så stabilt. Desværre har jeg aldrig fået lavet et hæfte om Windows 2000, og det fortryder jeg i dag.
Med Windows 2000 kan du opleve et velfungerende 32 bits operativsystem. Og hvad betyder det så? Jo, du får:
Du kan installere og afinstallere det ene program efter det andet, og arbejde og arbejde og arbejde - Windows 2000 bliver bare ved med at virke. Det er jo ikke lige det, man er vant til som gammel Windows 98-bruger.
Det gode råd, jeg nok flest gange har givet brugere af Windows 95/98/Me er: Slet Windows, og installer det hele igen. Og gør det hver 6. måned. Den slags er jo dybest set totalt tumpet - hvorfor så meget bøvl og brok? Det er altså bare nødvendigt under Windows 98, men det er du altså helt fri for med Windows 2000.
Installationen af Windows 2000 er noget langsommelig og lidt besværlig. Der er også en del hardware (deriblandt en del USB-udstyr), der ikke virker med Windows 2000. Men til gengæld: Hvis du har først har fået installeret skidtet, så kører det derudaf!
Jeg benytter selv en gammel Windows-utilities, et sharewareprogram, der er skrevet til Windows 95 (Macroexpress hedder det). Det kører ti gange bedre under Windows 2000 end under Windows 98; det er helt forbløffende.
Og så er Windows 2000 hurtig. Meget hurtigere end Windows 98 - når man har det rette hardware. Det er virkelig en fornøjelse!
Når du har hentet filen, skal den bare køres:
Det er et helt lille program i sig selv:
Herefter kører Windows 2000 endnu bedre!
Hvor Windows 2000 er utroligt hurtigt og stabilt, så har målsætningen med Windows XP været lidt anderledes.
Microsoft har sikkert gerne villet overføre Windows 2000s gode sider, men det er desværre ikke lykkedes helt - mere herom senere. Men derimod har der været et par helt andre målsætninger, som er lykkedes ganske godt:
Begge dele er til overmåde lykkedes.
Der er en del bøvl med lyd- og videoudstyr. Jeg kan fx ikke få vist DVD-film i fuldskærmsvisning under Windows 2000. En del af problemet skyldes implementeringen af DirectX (der var ny i Windows 2000, DirectX findes ikke i Windows NT).
Alt det er kommet på plads i Windows XP! Nu virker alle spil - i hvert fald efter hvad jeg kan se og høre. Alt mit lyd og video-udstyr (og jeg har en del af slagsen) virker helt perfekt. Det er faktisk imponerende. Du kan selv læse om mulighederne i hæftet "Windows XP - lær det selv" - det er jeg meget begejstret for!
Noget andet er så, at man fortsat selv skal gå på nettet for at hente drivere til fx Canons kameraer. Microsoft har annonceret, at nu var alle kameraer understøttet direkte - bare ikke Canon. Lidt underligt, nu hvor Canon i hvert fald ikke er et eller andet tilfældigt lille mærke. Der burde være drivere til det.
Men det er da til at komme over, man henter bare driveren selv på nettet, når nu Microsoft ikke ønsker at levere den.
Så kommer man til en anden "nyhed". Nu skal Microsoft certificere drivere. Man bliver advaret mod at installere de drivere, som Microsoft ikke selv kan levere:
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om det. På den ene side er da fint, at drivere kan opnå godkendelse, så man sikrer sig mod ustabile drivere, hvilket der faktisk findes en del af.
Men på den anden side virker det som om, at Microsoft giver sit monopol endnu et lille nøk - nu skal de advare os mod programmer, som ikke stammer fra dem selv.
Ved første øjekast virker den ny brugerflade klodset. Men jeg synes ikke, at jeg kunne tillade mig at smide den ud, når jeg skulle skrive et hæfte om Windows XP med alle nyheder. Og efter at have lært den at kende, er jeg særdeles tilfreds med det ny look. Det virker faktisk rigtig godt!
Samtidig har værktøjer som Windows Stifinder, Windows Kontrolpanel, Denne Computer mv. fået en kraftig up-shining; de virker endnu bedre nu. Ok, til kontrolpanelet vælger jeg det gamle look, men det gøres med ét klik.
Især kan jeg godt lide Windows Stifinder og de forskellige ny visninger. Det virker, det er fleksibelt, og man bliver ikke påduttet idiotiske assistenter eller overflødige guides.
Det er virkelig smarte og brugbare programmer. Jeg vil ikke gå i detaljer, men henvise til hæftet "Windows XP - lær det selv", som har en meget grundig gennemgang af dem og hele den ny brugerflade.
Spørgsmålet er, hvor meget det betyder, for de moderne pc'er er jo i forvejen ekstremt hurtige. Og en del af manglerne vil sikkert blive fjernet i fremtidige versioner - som det jo altid er tilfældet med Microsofts produkter.
Hvor Windows 2000 virker som et fintrimmet og effektivt, færdigt program, da virker Windows XP lidt mindre færdigt. Her skal jeg slet ikke komme ind på alle sikkerhedsproblemerne i Internet Explorer 6.0 og Outlook.
Et er den lidt dårligere hastighed, som Windows XP viser sammenlignet med Windows 2000 - det er efter min mening til at leve med. Noget andet er ustabiliteten. Jeg har nu selv haft Windows XP i cirka 4 måneder, og jeg har hidtil måtte geninstallere Windows XP én gang. Det var nødvendigt - programmet var begyndt at opføre sig underligt. Ganske som med Windows 98. Nu må jeg se, om det kommer igen.
Jeg slider meget på pc'en - installerer ustandseligt ny programmer i ny versioner. Det kunne Windows 98 ikke holde til, men det kunne Windows 2000. Og det håber jeg meget, at Windows XP også kan.
Jeg oplever dagligt at explorer.exe går ned. Og hver gang må jeg svare nej til, at der skal afsendes en fejlmeddelelse til Microsoft:
Det virker lidt irriterende - især når fejlen kan komme fem gange i timen. Og den har gjort det i begge mine hidtil to Windows XP-installationer. Så der er en fejl i koden et eller andet sted; men det bliver nok hurtigt rettet.
Et andet (meget lille) irritationsmoment er denne meddelelse:
Det er en reklame! Man skal ikke reklamere på steder, hvor det ikke hører hjemme (såsom i software, folk betaler for).
Spørgsmålet er, om man skal opgradere til det. Min anbefaling er:
Og så kan vi ellers afvente den første Service Release med fejlrettelser og optimeringer til Windows XP. God fornøjelse!
Michael Karbo, 3/3-2002.